|
|
|
|
|
Vi tror på at vi bedst styrker GAs interesser gennem et bredt
samarbejde. AOPA og DMU arbejder tæt sammen på at styrke GA og har
nu indgået en aftale så du som medlem i begge organisationer får en
ekstra rabat på i alt kr. 155.
Er du allerede medlem af
DMU får du en ekstra rabat på kr. 155,- Et basis medlemskab af AOPA
koster da bare kr. 290,- årligt inklusive bladet GA magazine hver
anden måned.
|
|
|
|
AOPA har fået sin egen facebook side. Vi håber på at det vil give os en endnu stærkere platform for dialog med både medlemmer og ikke medlemmer.
I første omgang indbyder vi alle til at kommentere på de emner som vi har valgt at arbejde for i det nye Luftfartsudvalg. Udvalget er nedsat af Transportministeren for at sikre ordentlige rammevilkår for dansk luftfart. Du kan læse mere om Luftfartsudvalget i artiklen nedenfor.
Har du eksempler der kan understøtte de mærkesager vi allerede har udpeget hører vi meget gerne fra dig. Det kan f.eks. være eksempler på omregistrering af fly der er gået helt i hårdknude på trods af at det burde være en simpel omregistrering fra et andet EU land eller det kan være eksempler på klagesager der har lidt under at der ikke er nogen uafhængig klageinstans.
Vi vil også gerne have forslag til yderligere emner af betydning for rammevilkårene for GA, der ville egne sig til behandling i Luftfartsudvalget.
Du finder AOPAs facebook side her
Vi håber på at rigtig mange medlemmer og ikke-medlemmer vil kigge forbi. Du kan give os en anbefaling ved at klikke på "like"-knappen herunder.
|
|
|
AOPA er som repræsentant for general aviation blevet tildelt en plads i
Transportministerens nyligt nedsatte Luftfartsudvalg. Udvalgets formål
er at se på den overordnede luftfartslovgivning med henblik på at sikre ordentlige
rammevilkår og udviklingsmuligheder for dansk luftfart.
AOPA har i den forbindelse formuleret 5 mærkesager som vi konkret vil
arbejde på at få gennemført i forbindelse med udvalgsarbejdet. De fem
mærkesager er:
1. Uafhængig klagenævn over luftfartsafgørelser fra Trafikstyrelsen
I dag behandles klager over Trafikstyrelsen af Trafikstyrelsen selv.
Samtidigt er det samme styrelse der afgør hvilke personer der kan
beklæde poster i luftfartskredse. Denne konstruktion er uheldig og
afholder mange fra at klage. AOPA ønsker et uafhængigt klagenævn
bestående af en bredt sammensat personkreds med repræsentanter fra
interesse- og brancheforeninger, unioner samt selvfølgelig også
Transportministeriet og Trafikstyrelsen.
2. Afskaffelse af national særregel der udelukker udenlandsk
registrerede fly i have base i Danmark
Denne danske særregel er et levn fra fortiden og strider mod hele
tankegangen bag EASA og princippet om fælleseuopæiske regler for
luftdygtighed og godkendelse af fly. Danmark har i mange år været eneste
europæiske land med denne restriktion.
3. Afskaffelse af danske særregler for firmaflyvning
Danmark kan ikke opretholde nationale særregler når EASA reglerne
træder i kraft fra April 2012. De danske særregler for firmaflyvning
skal derfor afskaffes og justeres ind efter de fælles EASA regler der
bl.a indeholder en anmeldelsesordning for komplekse fly.
4. Lettere omregistrering af EU fly til dansk register
Omregistrering fra f.eks. tysk eller svensk til danske register er i
dag ekstremt tungt, dyrt og bureaukratisk. Det burde være en simpel
ekspeditionssag da alle EU landene jo idag følger samme EASA regelsæt
for vurdering af luftdygtighed.
5. Omlægning af gebyrstrukturen / finansieringen af Trafikstyrelsens
luftfartsaktiviteter
En passagerafgift på én euro per passager kan financiere alle de
dræbende gebyrer der i dag betales af danske certifikatindehavere,
flyejere, flyveelever, flyveskoler og flyvirksomheder forudsat at
afgiften krone for krone anvendes til at nedbringe afgifter og gebyrer.
Dermed er udenlandske operatører også med til at betale for
finansieringen af Trafikstyrelsens arbejde.
Der er naturligvis tvivl mange flere emner, der alle sammen fortjener at
blive behandlet af Luftfartsudvalget. Ovennævnte er udvalgt fordi de er
helt fundamentale og potentielt rummer nøglen til løsning af mange andre
problemer for general aviation i Danmark. F.eks. vil et uafhængigt
klagenævn være garant for at Trafikstyrelsen ikke bliver unødigt
restriktiv i sin tolkning af regler og bestemmelser, ligesom muligheden
for at have sit fly på et andet register kan medvirke til at sikre at
rammevilkårene for GA ikke er markant dårligere herhjemme end i landene
omkring os.
Læs
mere om Luftfartsudvalget på Transportministeriets hjemmeside
|
|
|
Havde du ikke mulighed for at deltage i årsmødet så kan du se
præsentationen med bl.a. formandens beretning og foreningens regnskab
ved at klikke på nedenstående link.
Se
præsentation fra årsmødet
|
|
|
AOPA Danmarks årsmøde afholdes i år søndag den 3. juli på Flyvestation
Ålborg.Vi får bl.a. mulighed for at høre om Air Transport Wings arbejde,
træning og involvering i internationale missioner. Desuden vil der være
rundvisning med mulighed for at kigge nærmere på forsvarets Challenger
og Hercules fly.
I anledning af den nye rabataftale med Jeppesen vil vi desuden lave en
lille workshop med gennemgang af Jeppesens elektroniske produkter,
herunder Jeppview og deres nye iPad applikation, så alle interesserede
kan se og prøve.
Tilmelding skal ske til AOPAs sekretær senest onsdag d. 29 juni på
info@aopa.dk. Se vigtig information vedr. mødetid og sted i programmet
nedenfor.
Programmet for årsmødet ser således ud:
10:00-10:30: Ankomst med fly. Flyet skal parkeres på den
civile apron. AOPA betaler afgifterne for deltagende fly. Bemærk notam
vedr. security for EKYT!
10:45 præcis! Flyvestationen afhenter med minibus
flyvende deltagere fra den civile terminal. Tidspunktet skal overholdes
præcist da det er eneste mulighed for at komme fra den civile til den
militære del af lufthavnen. Gæster i bil, der ikke selv kører direkte
til den militære hovedvagt er velkomne til at følge efter bussen fra den
civile terminal.
10:50-11:00: Deltagere i bil kan køre direkte til den militære
hovedvagt og vente her. De kan herefter følger efter mini-bussen når den
når frem ca. 10:50-11:00.
11:15-11:45: Årsmøde ifølge AOPAs love
11:45-12:00 Mini-Jeppesen workshop med introduktion til
Jeppview og Flitestar samt Jeppesens nye iPad applikation
12:00-13:00 AOPA byder på frokost
13:00-13:30 Kontakt- og velfærds befalingsmand Preben S.
Rasmussen fortæller om Air Transport Wings arbejde og involvering i
internationale missioner.
13:30-14:30 Rundvisning på flyvestationen med mulighed for at
kigge nærmere på forsvarets Challenger og Hercules fly
14:30-15:00 Afslutning og transport tilbage til den civile
apron
|
IAOPA har indgået en aftale med Jeppesen, der betyder at du som AOPA
medlem nu har mulighed for kvit og frit at prøve Jeppesens Jeppview
software i fire måneder. Programmet giver dig adgang til approach plates
- både IFR og VFR direkte på din ipad eller PC. Du vælger selv hvilket
coverage area du ønsker indenfor Europa.
Abonnementert er uden forpligtelser og er du allerede Jeppview kunde hos
Jeppesen skal du ikke snydes. Jeppesen forlænger i det tilfælde dit
eksisterende abonnement med fire måneder.
Vi håber at rigtig mange medlemmer vil benytte sig at tilbuddet så vi
forhåbentligt kan forhandle endnu flere AOPA fordele hjem hos Jeppesen
Du kan læde mere om produkterne på følgende links:
Læs
om Jeppsens approach plate løsning til ipad
Læs
om Jeppview til PC
For at benytte tilbuddet skal du kontakte Jeppesens Service team i
Frankfurt direkte på følgende mail adr: FRA-services@jeppesen.com
Eller på telefon: +49 6102 5070
Du skal i din email header referere til "AOPA Discount" og i mailen
oplyse dit AOPA Danmark medlemsnummer. Dit medlemsnummer finder du i på
sidste kontingentopkrævning eller ved at logge ind på www.aopa.dk. Du
kan også kontakte AOPAs sekretær på info@aopa.dk
Bemærk at tilbuddet kun gælder personlige abonnementer hos Jeppesen -
ikke firma aftaler. Til gengæld er hver pilot i firmaet der er AOPA
medlem berettiget til en fire måneders prøveperiode.
|
|
|
|
|
Efter 2 år med de nye regler for brændstofafgift på AVGAS er det på tide
at se på om ordningen fungerer hensigtsmæssigt. Mange flyveskoler og
virksomheder kan nu dokumentere at de får tilbagebetalt mellem 97% og
100% af den betalte afgift. Først skal den fulde afgift dog erlægges til
SKAT for siden hen efter indsendelse af detaljerede lister og
dokumentation at blive refunderet.
Resultatet er en masse papirer frem og tilbage og flyveskoler og
virksomheder, der skal finanisiere udlæg på ofte op mod 200.000 til
300.000 kr. som de først får tilbage efter 2-3 måneder. Det er et stort
likviditetsdrøn for en lille flyveskole. Provenuet til Staten er stort
set ingenting og når administrationen medregnes sandsynligvis negativt.
Alt i alt en rigtig dårlig forretning for Staten, flyvebranchen og for
samfundet som helhed.
Det oprindelige argument for at skelne mellem jetfuel og AVGAS var at
SKAT anså jetfuel som stort set udelukkende anvendt erhvervsmæssigt,
mens AVGAS blev anset som primært anvendt til privat fornøjelsesflyvning
(private pleasure flying, som det hedder i EU direktivet).
Den dokumenterbare sandhed er nu at for rigtig mange virksomheder og
flyveskoler anvendes AVGAS stort set udelukkende til erhvervsmæssige
formål. De foretager stort set ingen private pleasure flying hvilket
afspejles i at stort set hele afgiften refunderes.
På den baggrund står det klart at det oprindelige udgangspunkt for
lovgivningen ikke holder. Lovgivningen bør derfor tilpasses realiteterne
og afgiftsmodellen for AVGAS sidestilles med afgiften for jetfuel, hvor
afgiften ikke opkræves på forhånd men efterbetales i tilfælde af at
brændstoffet er anvendt til privat fornøjelsesflyvning. En sådan ordning
burde uden risiko for provenutab og manglende mulighed for kontrol kunne
indføres for de virksomheder som SKAT har givet en bevilging, der giver
ret til afgiftsrefusion.
Med en sådan simpel sidestilling undgår virksomheder at få drænet deres
likviditet for penge de alligevel skal have tilbage og buraukratiet kan
reduceres betragteligt. F.eks. til en årlig indsendelse af opgørelse
over hvor meget private pleasure flying der er foretaget (om noget
overhovedet) og efterfølgende indbetaling af tilsvarende afgift.
AOPA har i forløbende år assisteret et medlem med ovenstående
problemstilling og har nu rejst sagen principielt overfor SKAT og
Skatteministeren med henblik på en tilpasningen af afgiftsordningen.
Se
AOPAs memo om sagen og AOPAs dokumentarkiv vedr. brændstofafgiften ved
at klikke her.
|
|
|
EASAs udspil til valideringsregler for certifikater udstedt uden for EU
er et kæmpe tilbageskridt for det arbejde der siden 2. verdenskrig er
gjort via ICAO for at sikre gensidig anerkendelse af certifikater
landene imellem.
Danske piloter, der har ønsket at flyve uden for Europa, har i mange år
nydt godt af fælles ICAO standarder, der har gjort validering af deres
certifikat i udlandet til en relativ simpel proces. En dansk certifikat
indehaver har f.eks uden videre formaliteter kunnet få udstedt et
amerikansk certifikat baseret på en validering af sit danske eller
europæiske certifikat. Ligeledes har piloter med certifikater fra andre
ICAO lande kunnet få adgang til at flyve i Europa.
I grundforordningen for EASA (216/2008) blev der trods kraftige
indvendinger fra IAOPA åbnet op for omfattende restriktioner på
anvendelse af ikke-europæiske fly og certifikater i Europa.
Nu er forlaget til detail reguleringen blevet præsenteret og desværre
ser det ud til at de værste anelser bliver bekræftet. Et certifikat
udstedt udenfor EU vil fremover kun kunne valideres i 12 måneder,
herefter vil kravet være et fuldt EASA certifikat, hvilket indebærer
omfattende krav til teori-undervisning, flyve-undervisning samt
teoretiske og praktiske flyveprøver. Krav der går langt udover ICAOs
anbefalinger.
Der er desværre næppe nogen tvivl om at USA og andre lande uden for
Europa vil gengælde dette ved at opstille tilsvarende forhindringer for
europæere, der ønsker adgang til deres luftrum. En proces der går stik
imod de sidste mange års anstrengelser for at styrke den gensidige
anerkendelse af certifikater på baggrund af en fælles ICAO standard.
Da de nye europæiske regler samtidigt indebærer at en person bosiddende
i EU ikke længere vil kunne flyve et amerikansk indregistreret fly i
Europa uden et EASA certifikat eller en validering af sit amerikanske
certifikat rammer de nye valideringsregler særligt hårdt, og for mange
europæiske piloter vil selv de 12 måneders validering være umulig. Det
gælder f.eks. dem der har et amerikansk instrument bevis, men kun har et
FAA certifikat udstedt på baggrund af en validering af deres europæiske
certifikat. De vil overhovedet ikke kunne få valideret deres amerikanske
instrument bevis, da en europæisk validering ikke kan udstedes på
baggrund af en validering, men kun på baggrund af et selvstændigt
gyldigt amerikansk certifikat.
IAOPA ser med stor bekymring på denne process og har i en fælles indsats
blandt alle nationale AOPAer koordineret henvendelser til både EASA, EU
Kommissionen og til individuelle EU parlamentsmedlemmer. AOPA Danmark
har taget del i denne indsats og således fået rigtig positiv respons fra
både Anne E. Jensen og Morten Messerschmidt, der begge har stillet
kritiske spørgsmål til Kommissionen.
Indtil videre er vedtagelsen af de nye certifikat regler på den baggrund
blevet udskudt og IAOPA har fået en garanti for at de nye regler ikke
vil træde i kraft fra 2012 som oprindeligt planlagt men tidligst fra
2014.
I mellemtiden arbejder IAOPA så på at sikre, at der bliver fundet en
løsning. EASAs direktør Patrick Goudou erkendte på et møde for nylig at
EASA klart havde undervurderet konsekvenserne af de foreslåede regler.
Han forklarede at EASA havde antaget at de nye regler måske ville berøre
2-3.000 piloter i Europa, men at det nu står klart at tallet minimum er
68.000 og muligvis flere end 100.000. Han lovede samtidigt at EASA nu
vil finde pengene til "at gøre det de skulle have gjort fra starten,
nemlig at undersøge problemstillingen ordentligt." Der er således endnu
håb for at der i tide bliver fundet en løsning.
|
|
|
Efter fire års stilhed fra SLV er sagen om omfattende udviddelse af
flyveforbuds områder igen kommet på bordet. AOPA har benyttet tiden til
at indhente erfaringer fra andre lande og har fremskaffet omfattende
dokumentation for det som de fleste piloter selv har oplevet, nemlig at
dyrelivet er stort set upåvirket af et passerende fly.
Der da er heller ingen andre lande i Europa der har taget tilsvarende
initiativer om at forbyde flyvning på baggrund af de fælleseuropæiske
Natura 2000 regler.
Omfattende dokumentation fra Holland
I Holland har myndighederne på baggrund af Natura 2000 planerne
udarbejdet en særdeles omfattende rapport, der analyserer effekten af
lufttrafik i alle hollandske Natura 2000 områder. Rapporten er bl.a.
andet baseret på 64 videnskabelige studier, foruden en analyse af radar
og trafikdata for Holland, og konklusionen er her, at lufttrafik
generelt ikke har ført til en negativ påvirkning af dyrelivet og at der
derfor ikke er behov for generelle restriktioner mod lufttrafik i disse
områder.
Man har i forbindelse med disse meget omfattende studier bl.a. opstillet
højtalere i terrænnet for at simulere lyden af et fly og sammenlignet
med en faktisk overflyning med samme lydniveau. Ligeledes har man
monteret letvægts elektronik på en række fugle for at kunne monitorere
aktivitet og puls i forbindelse med overflyvninger. Ved disse studier
har man konstateret at påvirkningen fra et overflyvende fly i lav højde
er mindre end f.eks. påvirkningen fra en gående person i området. Under
selve overflyvningen kan ganske vist observeres en del fugle der letter,
men da forstyrrelsen er meget kortvarig bevæger fuglene sig ikke særligt
langt og de genoptager hurtigt deres aktiviteter igen. Modsat forholder
det sig med en gående person, der forstyrrer i betydeligt længere tid,
hvilket medfører at fuglene flytter sig en længere distance væk fra
udgangspunkte og generelt er længere tid om at genoptage deres
aktiviteter.
Dansk forslag baseret på følelser og enkeltstående observationer
I modsætning til disse omfattende hollandske studier foreligger der i
Danmark et notat på fire sider fra By- og Landskabstyrelsen, hvor det
indledningsvist bemærkes at man har begrænsede erfaringer med området og
har fundet ganske få videnskabelige rapporter om emnet. På den baggrund
konkluderes det, at man med enkelte undtagelser anbefaler et generelt
forbud mod flyvning i op til 1000 fod i de fleste Natura 2000 områder.
Desværre lader det til at sagen i Danmark primært generelt er styret af
følelser og enkeltstående observationer i stedet for saglighed. By- og
Landskabsstyrelsen anvender udtryk som at flyvning ”er oplevet
at kunne påvirke fuglebestande” og ”at der ikke er konsolideret viden,
der kan begrunde fravigelse af disse standarder [om forbud]”.
Ligeledes har Danmarks Naturfredningsforening igen og igen fremhævet
samme eksempel som begrundelse for forbud mod flyvning - nemlig en
vandrefalke unge på Møns Klint, der på tragisk vis faldt ud af sin rede
i på grund af en helikopter. Hvad Naturfredningsforeningen undlader at
nævne er, at pågældende hændelse var en helikopter flyvning i særlig lav
højde bestilt af det lokale naturcenter for at optage en natur-film om
området. Den pågældende fotoflyvning har absolut intet til fælles med
almindelige fly- og helikopter operationer men fremhæves alligevel gang
på gang som argument som et generelt forbud mod flyvning i Natura 2000
områder.
Efter at være blevet forelagt høringssvar fra både AOPA og KDA undlader
Naturstyrelsen i sit seneste svar fortsat at forholde sig til det
videnskabelige materiale. I stedet understreger styrelsen nu at det er
Transportministeriet, der er ansvarlig for reguleringen og "at
Naturstyrelsen alene har været behjælpelig med erfaringsbaseret bistand".
Forbud kan koste menneskeliv
Som AOPA har påpeget i sit høringssvar er et flyveforbud af en så stor
geografisk udstrækning som foreslået helt ude af proportioner med hvad
der kan retfærdiggøres ud fra saglige hensyn. Bare et enkelt
restriktionsområde har en omkreds på næsten 300 km.
For det første øger det store antal udpegede områder workloaden for
piloten under de i forvejen mest krævende omstændigheder, nemlig under
marginale vejrforhold, hvor en lav skybase tvinger ham til at operere
under 1000 fod. Under disse forhold bør pilotens primære fokus ligge på
at flyve flyet sikkert og holde sig fri af skyer og ikke på at zig-zagge
rundt om fuglebeskyttelsesområder. At fuglebeskyttelsesområderne ikke
vises på gængse GPS navigations systemer øger workloaden yderligere, da
piloten i lav højde og under marginale vejrforhold og typisk over vand
med ringe landkendingsmuligheder skal til at krydsreferere indtegnede
områder på VFR flyvekortet med sin GPS position.
Et andet vigtigt flyvesikkerhedsmæssigt aspekt er, at den manglende
mulighed for at operere under 1000 fod over udbredte havområder i mange
tilfælde vil tvinge en pilot til at flyve ad store omveje over havet når
en lav skybase umuliggør flyvning over 1000 fod. Det forøger den tid
hvor flyet er i risiko for at skulle foretage en nødlanding på vandet og
hvor en fatal udgang på flyvningen er nærliggende. F.eks. betyder de
store omveje over vand at risikoen for en nødlanding på vand øges med
400% procent på en flyvning fra Sejerø Flyveplads til Holbæk Flyveplads.
Samtidigt øges den samlede flyvetid og dermed brændstofforbrug og
CO2-udledning med over 50%. Det er således kun et spørgsmål om tid
hvornår den foreslåede ændring vil betyde tab af menneskeliv.
Negativ særbehandling af luftfart
Forslaget indebærer samtidigt en uacceptabel og negativ særbehandling af
luftfart, idet der ikke lægges op til til svarende restriktioner på
skibsfart og landtrafik, der rent faktisk kan dokumenteres at forstyrre
mere og hyppigere. I mange af områderne tillades således fortsat sejlads
med speedbåd, fragt- og færgetrafik og selvsamme områder bruges til
skydeøvelser af forsvaret fregatter (f.eks. hele Lillebælt, der nu
foreslås lukket for flyvning under 1000 fod). Det sker på trods af at
frekvensen af forstyrrelser fra luftfartøjer i lav højde er minimal
sammenlignet med de andre former for trafik.
Sagen ligger nu på Trafikstyrelsens bord og det er AOPAs håb at
sagligheden og fornuften nu må råde.
Se
AOPA Danmarks høringssvar samt argumentationen fra Naturstyrelsen i
denne Google folder med sagsakter
|
|
|
AOPA Sverige har foretaget en analyse af hvad det koster i gebyrer til
myndighederne at erhverve og opretholde et privatflyver certifikat (PPL)
i forskellige lande verden rundt.
Danmark kommer ud som det ubetinget dyreste land i verden og oven i
købet med god solid afstand til de øvrige undersøgte lande. Gebyrerne
for at erhverve og holde et PPL certifikat i 5 år løber i Danmark op i
over 2000 Euro. I det næstdyreste land, Sverige, ligger gebyrerne
allerede på ca. det halve, nemlig lige over 1000 Euro. Blandt de
billigste undersøgte lande i Europa er lande som Tyskland, Frankrig,
Estland og Grækenland med omkostninger mellem 100 og 300 Euro - altså
rundt regnet en tiendedel af niveauet i Danmark. Rykker man uden for
Europa er gebyrniveauet endnu lavere.
Samme billede tegner sig for videregående certifikater såsom
instrumentbevis og erhvervscertifikater. Ønsker man som pilot at højne
flyvesikkerheden ved at tage et instrument løber gebyrerne i Danmark op
i 1400 Euro, hvor næstdyreste land, igen Sverige, ligger på lige under
600 Euro. Rykker man lige syd for grænsen, i Tyskland, er prisen
allerede nede på 300 Euro.
Gebyrerne i Danmark udgør en så betragtelig del af de samlede omkostning
ved at erhverve et certifikat, at der desværre ikke er nogen tvivl om at
gebyrerne til Trafikstyrelsen er med til at sende pilot-aspiranter ud af
landet til skade for hele luftfartsbranchen i Danmark.
AOPA har i de sidste par år argumenteret for en større omlægning af
gebyr strukturen, herhjemme da den nuværende situation er uholdbar. Vi
er allerede i en selvforstærkende ond cirkel.
Da Trafikstyrelsens luftfartsaktiviteter er fuldt brugerfinansierede og
da aktivitetsniveauet er faldende mens Trafikstyrelsens omkostninger
tilsyneladende ikke falder, så skal stadigt færre brugere betale driften
af Trafikstyrelsens luftfartsaktiviteter. Det betyder højere gebyrer,
hvilket yderligere reducerer aktivitetsniveauet. Denne onde spiral kan
kun brydes ved at finde en ny finansieringsmodel.
Kommende regler fra EASA gør en omlægning endnu mere påkrævet. I de
kommende år skal Trafikstyrelsen bruge en stadig større del af sine
ressourcer på rampeinspektioner af såvel danske som udenlandske fly. Da
en inspektion ikke er forbundet med en afgift er der kun danske
certifikatholdere og operatører til via afgifter at betale for
inspektionen af udenlandske fly og piloter. AOPA har derfor foreslået en
total omlægningen af afgiftsstrukturen. En minimal passager eller
sikkerhedsafgift på f.eks. 1 euro ville stort set kunne dække alle
Trafikstyrelsens gebyrerfinansierede luftfartsaktiviteter. Dvs. de
fleste gebyrer for certifikater og tilladelser ville kunne elimineres
eller i hvert fald kraftigt reduceres. Det ville give hele branchen et
løft og danske flyveskoler, værksteder, flyselskaber og andre
virksomheder mulighed for at indgå i en fair konkurrence med tilsvarende
virksomheder i udlandet. Samtidigt ville udenlandske operatører komme
til at bidrage med en rimelig andel.
AOPA har har drøftet modellen på de seneste kontaktrådsmøder hos SLV og
der er fuld opbakning til modellen fra hele den danske luftfartsbranche
inklusive bl.a. SAS, lufthavnene mv. SLV/Trafikstyrelsen er også positiv
overfor modellen og AOPA anser derfor at der er rigtig god mulighed for
at de danske gebyrer kan tage et ordentligt dyk måske allerede i en
meget nær fremtid.
Den
fulde undersøgelse fra AOPA Sverige kan findes her (som Google dokument)
|
|
|
I håbet om at styrke motorflyvningen i Danmark har AOPA og DMU besluttet
at indgå et nærmere samarbejde.
De to foreninger har en helt overordnet fælles interesse i at styrke GA
og motorflyvningen. AOPA Danmark har et rigtig godt politisk netværk
både i Danmark og internationalt via IAOPA (det Internationale AOPA) med
fast repræsentation i bl.a. ICAO, EASA, Eurocontrol og som partner i
SESAR projektet under Single European Sky. DMU har en solid medlemsbase
og en god lokal forankring via de lokale flyveklubber.
Målet med samarbejdet er at udnytte ressourcerne i de to foreninger
bedst muligt og sikre at motorflyvningen taler med en stemme overfor
myndighederne. Samarbejdet indebærer bl.a. en koordineret indsats når
der kommer nye lovforslag fra Trafikstyrelsen, EASA eller på andre
områder der berører motorflyvningen.
Som eksempler på oplagte fælles sager kan f.eks. nævnes forslaget om
flyveforbud i stort set alle natura 2000 områder, uhensigtmæssighederne
i SKATs håndtering af AVGAS afgiften, den fremtidige tilgængelighed af
AVGAS, problemer med Part M og CAMO-regler samt de nye OPS og FCL regler
fra EASA.
De to foreningers medlemmer vil også nyde godt af at flere
medlemsfordele vil blive udbredt til at gælde for begge foreninger
ligesom der vil være et samarbejde om formidling af nyheder til
medlemmerne. På sigt er det intentionen at skabe et stærkt fælles
sekretariat for motorflyvningen som et samlende fundament for de to
foreninger.
Hvilken forening skal du så vælge? Flere er allerede i dag medlem af
begge foreninger og håbet er at endnu flere vil bakke op om det styrkede
samarbejde ved at tegne medlemskab i både DMU og AOPA. AOPA vil fortsat
have et særligt fokus på den der anvender flyet som transportmiddel,
hvad enten der er erhvervsmæssigt eller privat. Blandt de punkter der
står særligt højt på dagsordenen hos AOPA er således at sikre GA fortsat
adgang til luftrum og lufthavne, et instrument bevis der er opnåeligt
for PPL indehavere, en afvikling af danske særregler for firmaflyvning,
gensidig anerkendelse af certifikater mellem Europa og USA, gebyrer og
afgifter mv.
|
|
|
Flyver du stadig rundt på et gammelt dansk A eller B certifikat er det
vigtigt at du snarest får ombyttet til et JAR certifikat.
Den absolut sidste frist er april 2012, hvor de nye EASA certifikat
regler træder i kraft. Har du ikke fået ombyttet inden da risikerer du
at at blive stillet overfor krav om ekstra undervisning og prøver.
Ombytningen er en simpel og gebyrfri process så der er ingen
undskyldning for at vente.
Du vil ikke efter april 2012 lovligt kunne flyve med dit gamle danske
certifikat, men har du inden denne dato ombyttet til et JAR certifikat
vil det uden videre blive ombyttet med et EASA certifikat, der fra da af
vil være eneste gyldige certifikat i EU.
Formular til brug for ombytningen kan findes på følgende links til
Trafikstyrelsens hjemmeside:
Ombytning
for fastvinget fly
Ombytning
for helikopter
|
|
|
AOPA og DMU har indgået en favorabel rabat aftale med Air Alpha der
gælder for alle medlemmer af AOPA og DMU.
Aftalen omfatter:
-
Vedligehold af fly med stempelmotor til en fast timepris på kr. 550,-
-
15% rabat ved køb af håndholdt GPS og andre udvalgte avionics produkter
-
15% rabat på køb af diverse olie og smøremidler
Har du et stempelmotorfly er der mulighed for en tilsvarende aftale.
Kontakt AOPA for nærmere oplysninger.
Priserne er ex. moms.
Mange flyejere får behov for udførelsen af. bl.a:
-
LDD-2000-230-434-RI Transponder test
-
LDD-2000-264-435-RI Pitot/Static test
-
EASA AD-note 2006-0265 Gillham
Der tilbydes her en pakkeløsning til flg. priser:
-
Transponder test kr. 600,-
-
Pitot/static + Gillham kr. 1.200
-
Samlet pris på alle 3 dele: kr. 1.500,- (ex. moms)
Det er selvfølgelig en forudsætning, at pågældende fly er på AA's
Capability List, som naturligvis kan udvides, såfremt der er grundlag
herfor.
|
|
|
Ja lyder svaret sikket. Men kan du også tale det lovligt når du flyver?
Har du ikke i de sidste år gennemgået en language proficiency test og
fået en sprogniveau påtegning på dit radiobevis kan du sandsynligvis
ikke lovligt tale engelsk efter d. 31. marts 2011.
Som følge af nye ICAO sprogkrav udsendte SLV i marts 2008 nye
radiobeviser der alle udløber d. 31. marts 2011. Har du ikke inden denne
dato aflagt en sprogtest og fået en sprogniveau påtegning kan du ikke
lovligtudøve rettighederne af radiobeviset.
Du
finder detaljerne i AIC B 07/11
|
Så er nyhedsbrevet fra april rundsendt til alle medlememr. Her kan du
bl.a. læse om det nye AOPA aerobatics rating der introduceres i Danmark
i samarbejde med Air Combat Europe. Desuden er der en god artikel om
mulighederne for nemmere at finde og file IFR ruter der kan godkendes af
CFMU, nyt om obligatorisk handling i Roskilde, SLVs forslag til nye
regler for tankanlæg, status på sagen om natura 2000 områder og meget
andet.
Hent
nyhedsbrevet som pdf fil her (ca. 573 KB)
|
|
|
AOPA er stærkt bekymret for at SLVs forslag til nye regler for tankanlæg
vil betyde en reduktion i den samlede flyvesikkerhed, og konkluderer i
sit høringssvar:
Der er tale om en meget omfattende og omkostningskrævende skærpelse
af kravene til tankningsanlæg, der givet, og ogsåifølge SLVs egen
vurdering, vil betyde lukning af flere danske tankanlæg. Forslaget
lægger flere steder op til unødigt bureaukrati og dobbelt kontrol, der
primært virker fordyrende og ikke gavner flyvesikkerheden. Til gengæld
vil lukning af danske tankanlæg utvivlsomt give sig udslag i flere
havarier som følge af at fly løber tør for brændstof. AOPA er af den
overbevisning at netto-effekten af bestemmelserne i deres foreliggende
form vil være en reduktion i den samlede flyvesikkerhed.
Læs AOPAs fulde høringssvar samt bilag ved at klikke på nedenstående
links:
Høringssvar på BL
3-6 Bilag
1: EASA OPS om tankning Bilag
2: EASA OPS AMC om tankning Bilag
3: Svenske regler for tankning
|
|
|
Peter Højgaard, der er CAMO medarbejder hos Copenhagen Airtaxi har
assisteret AOPA med sin ekspertviden og rapporter her om sine erfaringer
og forventninger til Part M.
Det er nok de færreste flyejere, der har oplevet overgangen til EASA
Part M med sine, der tilhørende, nye procedurer for fornyelse af
luftdygtighed som værende problemfri. De fleste har også oplevet
overgangen meget kostbar. Det har skabt en naturlig bekymring hos mange
om, hvorvidt de i fremtiden vil have råd til at have sit eget fly, når
bare styringen af luftdygtigheden ville koste over 10.000 kr. om året.
Bekymringen er begrundet. Der er mange beløb i spil ved de forskellige
udbydere, samtidig kan prisstrukturen være svær at gennemskue.
Yderligere er det svært for udefrakommende at sætte sig ind i Part M’s
regelstruktur, da den er meget kompleks og kræver et branchekendskab for
at gennemskue den.
For nylig havde AOPA sat et møde i stand med EASA For at finde ud af, om
der i fremtiden også vil være tale om et højt omkostningsniveau.
Hovedformålet med mødet var at høre EASA’s vurdering af, hvad Part M’s
nye procedurer kommer til at koste den enkelte flyejer. Dernæst for at
se, om denne vurdering harmonerer med virkeligheden i Danmark. Mødet
fandt sted d. 4. december 2009 i Køln.
EASA’s vision
Eric Sivel, en af hovedmændene bag part M, fortalte at EASA’s vision bag
Part M har været at indføre et simpelt, økonomisk og sikkert regelsæt.
Det får nok de fleste til at slå en hånlig latter op, når man sætter ord
som simpel og økonomisk sammen med Part M, men ikke desto mindre har det
været tanken. Han fortalte også, at Part M’s struktur er kopieret fra
Tyskland, hvor de i mange år har kørt med private ”prüfers” til at forny
luftdygtighed. Det blev oplyst, at Part M mere eller mindre kørte
problemfrit i Tyskland med en årlig omkostning på ca. 400 euro for et
standard firepersoners fly. Dette beløb blev bekræftet af Michael …….?,
AOPA tyskland. Selvfølgelig skulle Part M gerne køre i Tyskland, da de
har haft mange år til at vende sig til regelsættet. Men kan vi forvente
at prisen kommer ned på det samme niveau i Danmark, med de forhold vi
har her? Jeg er tvivlende.
Vilkår i DK
De fleste, der arbejder med kontinuerlig luftdygtighed i diverse
CAMO’er, vil nok give mig ret i, at man ikke kan magte meget mere end 50
fly pr. mand. Hvis hvert fly gav en gennemsnitlig indtægt på 400 euro –
ca. 3000 kr., gennemskuer man hurtigt, at det ikke er nok indtjening til
løn og arbejdsmarkedsudgifter, diverse manualer, kontorhold og ikke
mindst gebyr til SLV. Hvis ovenstående scenarie skulle kunne løbe rundt,
skulle der minimum 150 fly til, hvilket jeg vil anse som værende umuligt
at håndtere ene mand. Så den eneste måde det kan løbe rundt på, er at
sætte indtægterne op (udgifter for ejeren). Jeg er selvfølgelig klar
over, at man ikke kan sammenligne Danmark med Tyskland direkte, da vi
har højere løn og arbejdsmarkedsudgifter, men det forklarer ikke den
store forskel alene. Min konklusion må være, at der må herske en hvis
overadministration i den måde, vi i Danmark håndterer PART M på.
Hvor stammer en eventuel overadministration så fra? Det er min
overbevisning at selve implementeringen af PART M er en del af
forklaringen. Hvis myndigheder og erhverv havde sat sig sammen på et
tidligt stadie og var blevet enige om, hvordan implementeringen skulle
foregå, så tror jeg at overgangen ville have blevet mere flydende. Det
ville også have medført, at branche og myndigheder ville have fremstået
mere ensartede og professionelle overfor brugerne.
Fremtiden
Hvordan får vi så Part M til at blive det simple, økonomiske og sikre
regelsæt, som det var tanken at det skulle blive?
For det første vil AOPA sætte en undersøgelse i gang, rettet mod
brugerne af Part M. Undersøgelsen skal dække hele Europa, så man
forhåbentlig får et billede af hvor, rent geografisk, og hvad
implementeringsproblemerne består af. Resultatet af undersøgelsen skal
danne grundlag for endnu et møde med EASA, hvor det skal vurderes, om
der er problemer med regelsættet eller om der er tale om
(over)fortolkningsproblemer. Dette møde vil blive af holdt i foråret
2010.
Dernæst vil EASA oprette et mini website med det formål at man kan
henvende sig direkte til EASA med fortolkningsspørgsmål,
implementeringsvanskeligheder etc. Det er tanken, at siden også skal
virke som en slags FAQ hvor man kan se andres spørgsmål og svar. Dette
skulle gerne gøre EASA mere synlig og dermed rykke tættere på brugerne.
Jeg tror også en sådan side vil hjælpe med standardiseringen mellem
landene, hvis man kan se, hvad for problemer andre europæiske
virksomheder/brugere har haft, og hvordan de er blevet løst.
Til sidst vil EASA arbejde på at afholde workshops for brugere og
myndigheder, også et forsøg på at gøre EASA mere synlig. Disse workshops
vil først komme på banen i sidste halvår af 2010.
Konklusion
Jeg tror, at når implementeringsproblemerne er ovre, så skulle vi gerne
komme ned på en årlig omkostning, der er acceptabel. Den kommer ikke ned
på tysk niveau, da vi som før nævnt har nogle andre
arbejdsmarkedsforhold, men disse forhold skulle så gerne være den eneste
forskel. Hvor lang tid det kommer til at tage, før vi når det niveau, er
svært at spå om, men ovenstående tiltag skulle gerne gøre
implementeringstiden noget kortere. Det er også min overbevisning, at
man om nogle år vil opfatte EASA Part M som en forenkling af de
tidligere regler, hvor dem, der vedligeholder flyene til daglig, også er
dem der attesterer deres luftdygtighed – med mindre bureaukrati og mere
effektivitet til følge.
|
|
|
Hvis du har et FAA certifikat, der er udstedt på baggrund af dit danske
certifikat så husk at læse IAOPAs
nyhedsbrev for januar. For at certifikatet bevarer sin gyldighed er
du i forbindelse med indførelsen af de nye ICAO sprogkrav nød til at
tage kontakt til FAA.
|
|
|
SLV har i det netop udsendte gebyrreglement introduceret en helt ny
afgift på kr. 4.460 for anmeldelse af firmaflyvning.
På det seneste gebyrudvalgsmøde har AOPA protesteret meget kraftigt mod
denne afgift, eftersom der ikke er tale om udstedelse af et certifikat
eller en rettighed, men om en simpel kvittering på modtagelse af en
anmeldelse.
Faktisk stiller Lov om Luftfart ikke engang krav om en kvittering og da
loven om firmaflyvning i sin tid blev vedtaget nævntes udtrykkeligt i
kommentarerne til loven, at en pilot eksempelvist kunne flyve efter
telefonisk at have verificeret at anmeldelsen var modtaget. Yderligere
har SLV sidste år skriftligt bekræftet overfor AOPA, at der ikke var
gebyr på anmeldelse af firmaflyvning netop med den begrundelse, at der
ikke var tale om en tilladelse men en kvittering.
Det er på den baggrund helt uhørt at SLV nu indfører en helt ny afgift
og uden en ordentlig høringsproces udsender en gebyr-BL, der er i
modstrid med SLVs egne tidligere udmeldinger og desuden hviler på et
meget tvivlsomt juridisk grundlag.
AOPA har på den baggrund indsendt et officielt klagebrev, hvor vi i
øvrigt lægger op til at de danske særregler for firmaflyvning afskaffes
i forbindelse med overgangen til de fælleseuropæiske EASA regler. Det
var nemlig hvad Trafikministeren gav tilsagn om da loven i sin tid blev
vedtaget – og den tid er nu kommet.
Klik
her for at se kopi af klagebrev til SLV Bilag
1: Kopi af SLVs tidligere skrivelse til AOPA Bilag
2: Kopi af tillægsbetænkning ved Folketingets vedtagelse af lov om
firmaflyvning
|
Som bekendt har EU afvist at give Danmark og en række andre lande lov til
fortsat at afgiftsfritage flybrændstof, der anvendes til såkaldt 'Private
pleasure flying'. Afgiften per liter AVGAS er på kr. 4,55 per liter. Hertil kommer CO2 afgift på kr. 0,24 samt moms af det hele hvilket giver rundt 6 kr. ekstra per liter. Afgiften
indføres den. 1. oktober i år. SKAT har netop sendt et nyhedsbrev ud,
hvor de nærmere vilkår beskrives.
Du
kan finde et link til nyhedsbrevet fra SKAT her.
Effekten på timeprisen
for at operere et typisk privatfly er ganske dramatisk. En stigning i
timeprisen på op mod 200 kr eller circa. 25% for at operere f.eks. en
Cessna 172!
Meget vigtigt er det dog at huske at afgiften
UDELUKKENDE gælder for såkaldt 'private pleasure flying', og derfor vil
mange kunne få afgiften refunderet. EU-direktivets udtryk 'Private
pleasure flying' er på dansk noget misvisende oversat til
'ikke-erhvervsmæssig privatflyvning'. Dette udtryk må ikke forveksles med
det velkendte begreb 'non-commercial', men er defineret i det underliggende EU-direktiv 2003/96/EC som:
For the purposes of this Directive `private pleasure-flying¿ shall mean the use of an aircraft by its owner or the natural or legal person who enjoys its use either through hire or through any other means, for other than commercial purposes and in particular other than for the carriage of passengers or goods or for the supply of services for consideration or for the purposes of public authorities.
Du finder EU direktiv 2003/96/EC her
Dvs. hvis formålet på en eller anden vis er erhvervsmæssigt eller hvis der betales for en service (f.eks. skoleflyvning), så er flyvningen afgiftsfritaget.Blandt de eksempler på 'erhvervsmæssig
privatflyvning' som SKAT selv fremhæver er:
-
Firma- og forretningsmæssig flyvning
-
Skole- og træningsflyvning i skolens fly
-
Flyvning med henblik på transport af personer eller gods mod vederlag
-
Flyvning der har til formål at sprøjte afgrøder, trafikovervågning,
fotoflyvning etc.
Disse former for flyvning vil altså kunne få afgiften refunderet!
Det
er i øvrigt ikke noget krav at firmaflyvningen foregår efter de såkaldte
firmaflyvningsregler. Flyver du således alene til et forretningsmøde er du
ikke underlagt firmaflyvningsreglerne, men der er stadig til om et
erhvervsmæssigt sigte med flyvningen.
Lejer du et fly vil du
sandsynligvis blot opleve et felt på lejekontrakten, hvor du skal krydse
af om der er tale om 'private pleasure flying' eller ej, men ejer du selv
et fly skal du ansøge SKAT om bevilling til at få godtgjort afgiften.
Regelsættet virker meget administrativt tungt for især blandede operationer, hvor nogle flyvninger er afgiftspligtige mens andre ikke er. AOPA har allerede fået flere henvendelser fra frustrerede flyveskoler, og flere har har indikeret at de overvejer totalt at stoppe for udlejning til private eftersom det bliver for administrativt tungt at håndtere. AOPA agter at tage dette op med SKAT og vil i mellemtiden på det kraftigste opfordre alle medlemmer til i så vidt omfang som
overhovedet muligt at tilbagesøge afgiften. Desto flere der tilbagesøger,
desto mere oplagt er det, at indtægterne ved afgiften langt overgås af det
administrative cirkus ved først at opkræve og siden tilbagebetale måske
størsteparten af det opkævede beløb. Målet må være at AVGAS får samme status
som Jetfuel. Her opkræves der ingen afgift på forhånd da det antages at
formålet er erhvervsmæssigt. Erhververen hæfter dog for afgiften, hvis
formålet er privat fornøjelse.
AOPA hører meget gerne fra
dig, hvis du har problemer med at få godtgjort afgiften eller hvis du er
tvivl om fortolkningen af reglerne. Hvis reglerne administreres så andet
end 'private pleasure flying' i EU direktivets forstand ender med at skulle betale afgiften, så er
det helt sikkert at AOPA vil tage sagen op med SKAT.
|
|
|
AOPA har i forbindelse med foretræde for Folketingets Skatteudvalg
påpeget at det fremsatte lovforslag om indførelse af moms på fly og
vedligeholdelse er i direkte strid med både EU's momsdirektiv og EU's
konkurrenceregler.
Udover at forslaget vil have katastrofale
konsekvenser for General Aviation i Danmark herunder flyveskoler,
værksteder, privatflyvning etc., så er forslaget i sin nuværende form i
strid med EU retten.
Sagen er at forslaget om flymoms bryder med
det helt grundlæggende princip, at erhvervsdrivende, der driver samme
forretning også skal betale den samme moms. Det fremsatte lovforslag
lægger således op til at en dansk uafhængig flyveskole fremover vil skulle
betale moms af fly, reservedele, vedligeholdelse mv., mens en
konkurrerende flyveskole på den anden side af vejen, som tilfældigvis er
ejet af et ruteselskab i udenrigsfart (f.eks. Lufthansa) kan få alle sine
leverancer momsfrit. Det er konkurrenceforvridning, der strider
fuldstændig mod såvel EUs konkurrenceret samt EUs momsdirektiv. Dertil
forekommer det rent ud sagt vanvittigt at bede danske flyveskoler om at
finde udenlandske ejere, der kan overtage dem for at de kan klare sig i
konkurrencen.
AOPA har igennem sit internationale netværk indhentet
oplysninger om momsreglerne i Europa på dette område. Der anvendes mange
forskellige modeller, men INGEN andre EU lande har implementeret
momsreglerne med samme skævvridende effekt som det foreslås gjort i
Danmark.
I visse lande betaler flyveskolerne moms og har til
gengæld fradragsret for den. I andre lande er flyveskolerne momsfritaget.
Ingen steder har man ifølge AOPAs oplysninger gjort forskel så flyveskoler
stilles momsmæssigt vidt forskelligt afhængigt af om de er eget af et
udenrigsselskab eller ej. Kigger vi til Sverige så er al køb af fly til
erhvervsmæssige formål f.eks. undtaget for moms.
Skatteministeriet
henfører til, at hvis ikke Danmark gennemfører lovforslaget som foreslået
så risikeres det at EU Kommissionen lægger sag an mod Danmark for ikke at
efterleve EUs momsdirektiv.
Hvis Skatteministeriet har ret i sin
analyse, så skal EU Kommissionen rent faktisk lægge sag an mod samtlige
lande i EU, fordi ingen har indført regler svarende til dem der foreslås i
Danmark.
Sagen er, at den EU dom, der startede hele processen (en
sag mellem Cimber Air og Skatteministeriet) rent faktisk har afdækket
nogle alvorlige misforhold i EU momsdirektiv. Den udlægning af direktivet
som EU Domstolen har anvist kan ikke efterleves uden at komme i strid med
konkurrencereglerne, hvilket også blev påpeget af både det danske
Skatteministerium og EU Kommissionen i forbindelse med retsagen. Dommen må
derfor i allerhøjeste grad være stof til eftertanke for EU Kommissionen.
Ingen
lande har ifølge AOPAs oplysninger gennemført de konkurrenceforvridende
tiltag som Skatteministeriet mener er nødvendige at indføre i Danmark.
Man
kan spørge sig selv om EU Kommissionen vil vælge at rejse sager mod stort
set samtlige lande i fællesskabet. Sandsynligheden taler nok mere for at
man i forbindelse med den nært forestående revision af EUs momsdirektiv
vil forsøge at få skabt klare retningslinier for hele området.
Skal
Danmark i mellemtiden som klassens duks være det eneste land i EU der
føler sig forpligtet til at gennemføre stærkt konkurrenceforvridende
lovgivning, og dermed udraderer en sund branche bestående af uafhængige
danske flyveskoler?
|
|
|
Danmark er af EU blevet pålagt at lægge brændstofafgifter på
fritidsflyvning. Det kan betyde kr. 4,50 + moms oven i prisen på en
liter AVGAS fra 1. januar 2008.
Danmark har på linie med en række andre lande i EU fået afslag på at
forlænge den ordning der fritager flybenzin for afgifter. Danmark har
sammen med England, Frankrig, Sverige, Portugal og flere andre lande
ansøgt om om at ordningen med afgiftsfritagelse kunne fortsætte. Alle
lande har imidlertid fået et rungende nej fra EU Kommissionen, der
ønsker harmonisering af afgifterne i EU og derfor pålægger landene vis
minimumsafgift.
EU's minimumsafgift er på kr. 3,15 plus moms, men vælger Danmark et
ligestille afgiften på AVGAS med blyholdig benzin til biler vil afgiften
lyde på kr. 4,50 + moms, dvs. kr. 5,62 ekstra for hver liter benzin.
Konsekvensen for timeprisen for et typisk 4-personers fly, der bruger 35
liter i timen vil i værste fald være ca. 200 kr. mere per time eller en
stigning i drifts-omkostingerne på over 30 procent.
Løsningsforslag fra AOPA
AOPA arbejder på et forslag der begrænser skaden. EU's direktiv taler
nemlig om såkaldt "private pleasure-flying". Dette er af
skatteministeriet blevet ligestillet med "privatflyvning", hvilket
ingenlunde er tilfældet.
Privatflyvning involverer en lang række operationer, der bestemt ikke er
privat fornøjelsesflyvning og derfor ikke er omfattet af EU's direktiv
for minimumsafgifter. Således vil følgende typer af flyvning efter
AOPA's opfattelse under alle omstændigheder skulle undtages fra afgift:
-
Skole og træningsflyvning
-
Flyvning i erhvervsøjemed
-
Transport fra A til B
-
Aerial work
Den danske momslov indeholder allerede i dag til momsformål flg.
definition af sportsfly:
Som sportsfly anses:
-
Luftfartøjer, der bl.a. er konstrueret til kunstflyvning
-
ultralette fly, der ikke hører under klasse B i Statens
Luftfartsvæsens BL 9-6 af 24. marts 1994 svæveplaner
-
motorsvæveplaner, i hvilke motor og/eller propel kan trækkes helt op i
flyet
-
varmluftballoner, der udelukkende skal benyttes til sportsbrug,
herunder lejlighedsvis ved opvisning i forbindelse med sommerfester,
sportsarrangementer mv.
Sigtet i momsloven er præcis det samme som sigtet i det nye EU direktiv,
nemlig at identificere fly, der anvendes rekreativt.
En for AOPA acceptabel løsning, der samtidigt er simpel at administrere,
vil være at lade afgiften på brændstof følge momslovens definition,
hvorefter der udelukkende betales brændstofafgift på brændstof til fly,
der falder under momslovens definition af sportsfly.
Skatteministeriet har i øvrigt erkendt, at de er rigtig kede af sagen.
Ministeriet er udmærket klar over at omkostningerne ved at administrere
ordningen og opkræve afgiften langt overstiger provenuet og at de
afledte skadevirkninger vil være store for hele branchen. AOPA håber
derfor at møde accept af den foreslåede løsningsmodel.
|
Kommende EASA regler lægger op til en omfattende regulering af
privatflyvning med såkaldte 'komplekse fly'. Det store spørgsmål er
hvilke fly der kommer til at falde ind under definitionen af 'kompleks'.
Privatflyvning og firmaflyvning med fly der der kommer ind under EUs
definition af et komplekst fly tegner til at blive en meget krævende
affære. Blandt kravene til private og firmaer, der opererer med en
kompleks flyver er blandt andet:
-
krav om en organisation med et dokumenteret ledelsessystem
-
krav om et program til forebyggelse af ulykker og styrkelse af
sikkerheden inklusiv et internt system til rapportering af hændelser
-
krav om operationshåndbog (Operations Manual)
-
krav om procedurer til at håndtere truende og forstyrrende passagerer
-
sikkerhedsprogram med tjeklister til gennemsøgning af flyet, træning
af besætningsmedlemmer i håndtering af trusler etc.
-
Implementering af et hviletidssystem
Mange af disse krav er velkendte fra den kommercielle verden, men er
fuldstændig nye når det gælder privatflyvning. AOPA stiller da også
spørgsmålstegn ved værdien af disse krav for helt små operatører, der
måske kun består af én enkelt person. Denne person skal altså nu til at
dokumentere alle sine arbejdsgange og lave indrapporteringer til sig
selv. Hvad der kan være fornuftigt for en større operatår med mange
ansatte bliver for den lille private operatør til en nærmest helt
uoverskuelig administrativ byrde, der næppe tjener til at gavne
sikkerheden, men nok nærmere fjerner opmærksomheden fra de ting der
virkelig tæller nemlig ordentlig flyveplanlægning og træning.
En omdebatteret definition
Hvad er så definitionen af en kompleks flyver? Her foregår der stadig
intense forhandlinger mellem EU Rådet, EU Kommissionen og EU Parlamentet.
Det seneste forslag fra EU Rådet definerer en kompleks flyver som en
flyver, der opfylder ét eller flere af nedenstående krav:
-
en maksimal startvægt på over 5.700 kg
-
certificeret med over 9 sæder
-
kræver 2 piloter
-
Er udstyret med turbojet motor(er) eller mere end én turboprop motor
Den foreslåede definition betyder at enhver flyver, der er udstyret med
en turbojet motor per definition vil blive karakteriseret som kompleks,
mens en tilsvarende flyver udstyret med turboprop motor vil være
non-kompleks uanset om så turboprop-maskinen i øvrigt flyver hurtigere
og højere.
Denne diskrimination af turbinejet-motorer betyder, at adgangen til de
meget omtalte nye VLJs (Very Light Jets) vil blive kraftigt begrænset i
Europa. Både den nye Cirrus Personal Jet og Diamond Aircrafts D-jet er
fly der er bygget til privatpiloten og begge har en performance, der
ligger langt under hvad der kendes fra traditionelle jetfly.
Begge disse to turbojetfly planlægges således certificeret til maximum
25.000 fod, cruiser med ca. 300 knob, har 5 sæder og en maximal
startvægt på omkring 2 tons.
Performance-mæssigt overgås de altså i alle henseender af et-motorede
turbopropfly som f.eks. TBM 850 og Pilatus PC12. Alligevel risikerer en
Cirrus-Jet og en Diamond D-Jet fremover begge at blive karakteriseret
som komplekse, fordi de er udstyret med en turbojet motor. Vil en privat
operatør fremover have denne performance eller bedre, og vil han undgå
det enorme bureaukrati, der følger med en kompleks flyver, er han nød
til at se sig om efter en high-performance ét-motoret turboprop-flyver.
Stærk opbakning til AOPA-forslag fra EU Parlamentet
AOPA vender sig kraftigt mod disse regler, der opmuntrer små private
operatører til at bytte deres to-motorede fly ud med en ét-moteret og
samtidigt begrænser adgangen til den seneste teknologi fra små turbojet
fly. Bliver reglerne en realitet vil privatflyvningen i Europa fremover
stort set være begrænset til gammeldags stempelmoterer, der har en langt
dårligere driftsstabilitet end moderne jet motorer. AOPA Danmark har
derfor gennem vores internationale samarbejdsorganisation, IAOPA,
foreslået at referencen til motor-teknologi fjernes fra definitionen af
en kompleks flyver.
EU Parlamentet har lyttet til IAOPAs argumenter og har ved deres
førstebehandling af lovforslaget i marts vedtaget at fjerne referencen
til jet-teknologi. Dette er ikke blevet accepteret af EU Rådet
(bestående af repræsentanter fra de enkelte medlemslande) men
Parlamentet er efter en grundig briefing fra AOPA Danmarks formand,
Jacob T. Pedersen, fast indstillet på at forsvare AOPAs holdning. Der er
derfor endnu håb for at det kan lykkes at friholde de små VLJ's fra
denne meget omfattende regulering.
|
Blandt de vigtigste krav i den oprindeligt vedtagne Part M, der træder i
kraft næste år er:
-
alle fly skal vedligeholdes i henhold til en individuel godkendt
vedligeholdelsesplan,
-
der udstedes et luftdygtighedsbevis UDEN UDLØBSDATO,
-
til gengæld skal det suppleres af et Airworthiness Review Certificate
(ARC), der har en gyldighed på 1 år.
-
Hvis vedligeholdelse igennem et helt år er sket i et "controlled
environment" gennem et værksted med CAMO godkendelse (Continuing
Airworthiness Management Organisation) kan værkstedet forny ARC-en to
gange.
-
Ellers skal nyt ARC udstedes HVERT ÅR af SLV efter indstilling fra en
CAMO
En række af disse regler er imidlertid allerede inden implementeringen
under opblødning efter pres fra blandt andet AOPA og EAS.
På mødet den 11. september vil der kort blive informeret om de
oprindeligt tiltænkte regler, men fokus vil være på den høring som EASA
har udsendt i juni
(NPA 2007-08) med henblik på at gøre de nye regler mere lempelige for
fly under 2730 kg, der anvendes non-kommercielt.
Blandt andet er der lagt op til at den nationale myndighed kan udstede
en ny ARC uden indstilling fra en CAMO, ligesom kravet om at et fly skal
have været i et controlled environment i minimum et år for at en CAMO
kan lave en ARC-fornyelse foreslås fjernet. Kravene til
vedligeholdelsesplan lempes og der indføres udvidede muligheder for
pilot-owner-maintenance.
Den udsendte høring kan findes på adressen:
http://www.easa.europa.eu/home/rm_npa_en.html
Reglerne der pt. er under implementering (Part M) kan findes på adressen:
http://www.easa.europa.eu/home/amcgm_en.html
|
|