Sign up to recieve the monthly
IAOPA Europe Enewsletter:

Click here to see the newsletter archive

Forside
EASA/EU nyt
Om AOPA
AOPAs love
Kontakt AOPA
Log ind

Spørgsmål til SKAT vedr. fuelafgift

AOPA har på baggrund af den udsendte vejledning om fuelafgifter sendt 6 spørgsmål til SKAT for nærmere afklaring. Efterhånden som svarerne modtages vil de fremgå nedenfor.

Spørgsmål 1) Er der behov for at journalføre TIDSPUNKT for hver eneste tankning? I praksis fremsender fuelselskabet jo periodisk en faktura hvor de enkelte tankninger fremgår med angivelse af dato. I praksis vil det være næsten håbløst at få hver enkelt elev eller pilot til at notere tidspunkt for hver enkelt tankning og hvad skulle formålet hermed være?

Svar fra SKAT: I betragtning af de oplysninger, der skal afgives vedrørende flyvetimer m.v., kan vi tiltræde, at det er tilstrækkeligt at angive dato for påfyldning af brændstof og mængde, således at tidspunkt (dvs. klokkeslæt) ikke skal angives.

Spørgsmål 2) De fleste flyveskoler AOPA har snakket med vil på baggrund af det administrativt meget tunge regelsæt helt stoppe for udlejning til private. Dvs. de skal have refunderet afgiften af al fuel der købes, da der kun er tale om skoleflyvningsaktiviteter.
Tilsvarende gælder for erhvervsvirksomheder med firmafly der udelukkende opererer erhvervsmæssigt. Det formodes at disse operatører står for 70-80 procent af det totale indkøb af AVGAS. I disse tilfælde hvor der ikke er blandede aktiviteter forekommer det meget voldsomt at skulle journalføre alle tankninger og alle flyvninger. Det bør for denne type operatører uden blandede aktiviteter være tilstrækkeligt blot at vedlægge kopi af fuel-fakturaer og på anmodning kunne fremvise flyets logbog hvor de enkelte flyvninger er noteret.

Svar fra SKAT: Hvis leverandøren direkte påfylder brændstoffet i tanken, og flyet udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, vil de månedlige fakturaer med angivelse af hver tankning (incl. dato) være tilstrækkelige. Hvis leverandøren leverer brændstof til en tank, hvorfra flyveskolen/ den erhvervsdrivende skal tanke, skal skolen/ virksomheden registrere de enkelte tankninger, idet det jo kun er det brændstof, der er tanket, der kan gives afgiftsgodtgørelse for.

Spørgsmål 3) Blandt de flyveskoler der overhovedet vil fortsætte med udlejning til private er der bekymring for hvorvidt skolen stadig hæfter for afgiften hvis kunden på lejekontrakten har skrevet under på at der er tale om erhvervsmæssig flyvning og det ved SKATs efterfølgende kontrol viser sig at flyvningen alligevel er afgiftspligtig. Ingen skole ønsker selvsagt at tage en økonomisk risiko for noget de ikke har mulighed for at kontrollere.

Svar fra SKAT: Godtgørelsen skal gives til bevillingsvirksomheden, dvs. normalt ejeren af flyet. Hvis der er udstedt en lejekontrakt, og det angives i denne, at der er tale om erhvervsmæssig flyvning, vil det være grundlaget for, om der kan gives godtgørelse. Ejeren må dog anlægge en kritisk vurdering, når en kunde tilkendegiver, at flyet skal anvendes erhvervsmæssigt. Heri ligger, at hvis det klart fremgår af situationen, at der ikke er tale om erhvervsmæssig flyvning, må ejeren tage højde herfor ved indgåelsen af kontrakten.

Spørgsmål 4) AOPA er uforstående overfor beslutningen om at ultralette fly mv. er totalt afskåret fra at få afgiften refunderet. Ultralette fly kan sagtens løse opgaver i erhvervsmæssig sammenhæng og i de tilfælde hvor det forekommer bør afgiften vel kunne refunderes på lige fod med andre fly. Alt andet forekommer at være i strid med det tilgrundliggende EU direktiv og den lovtekst Folketinget har vedtaget.

Svar fra SKAT: Vi er gået ud fra, at de ultralette fly ikke bruges erhvervsmæssigt. Hvis de rent faktisk også bruges erhvervsmæssigt, kan de selvfølgelig godt få godtgørelse for den del af forbruget ligesom luftballonerne.

Spørgsmål 5) I tilfælde af at flere virksomheder ejer en flyver i fællesskab hvem skal da søge om bevilging og hvem skal indsende de krævede opgørelser i forbindelse med refusion? Skal de indsendte opgørelser udelukkende indeholde virksomhedens egne operationer?

Svar fra SKAT: Der må være udstedt en bevilling til afgiftsgodtgørelse for brændstoffet til flyet. Det er således den, bevillingen er udstedt til, som skal søge om den samlede afgiftsgodtgørelse.

Spørgsmål 6) Det fremgår at det kun er virksomheder der kan ansøge om bevilging til refusion af afgiften. I tilfælde af at en privatperson anvender sit privatejede fly til erhvervsmæssige formål for sin arbejdsgiver og modtager kompensation herfor fra virksomheden (svarende til kilometerbetaling ved kørsel i egen bil) så må han vel også være berettiget til refusion hvis EU direktivet skal følges. Han bør derfor også have mulighed for at lade sig registrere.

Svar fra SKAT: Der vil kunne gives bevilling til afgiftsgodtgørelse til ejeren af flyet for den erhvervsmæssige del. Det forudsætter naturligvis, at der føres et detaljeret regnskab over flyvetimer for at udfinde den erhvervsmæssige del. Ligeledes forudsætter afgiftsgodtgørelse til ejeren, at det er denne, der bærer udgiften til brændstoffet i sidste ende.

Rabat på skoleflyvning, PFC og flyleje hos Climb2

AOPA er glad for at kunne tilbyde sine medlemmer 10% rabat på efteruddannelse, periodisk Træning samt udlejning hos Climb2 ved forevisning af gyldigt AOPA medlemskort. Climb2 samarbejder med Aircombat Europe om AOPA godkendte Aerobatic kurser.
Se mere på Climb2's hjemmeside

Har du ændringer til dine medlemsoplysninger?

Som AOPA medlem kan du rette dine medlemsoplysninger her på siden. Du kan også uploade et nyt billede til dit AOPA Aircrew Card. Klik på 'Log ind' i menuen til venstre og derefter på 'Medlemsdata'. Dit brugernavn og password er fremsendt per brev.

Spørgsmål til SKAT vedr. fuelafgift

AOPA har på baggrund af den udsendte vejledning om fuelafgifter sendt 6 spørgsmål til SKAT for nærmere afklaring.

Mere information

Få dit medlemsskab af AOPA betalt

Nu kan du blive medlem af AOPA helt gratis. Sirius Aviation Insurance tilbyder de første 250 kunder der forsikrer et privatfly et betalt medlemsskab af AOPA. AOPA samarbejder desuden med Sirius Aviation om arrangementer til fremme af flyvesikkerheden. Se mere om Sirius Aviation på http://siriusaviationinsurance.com